Hovedmenu
Forsiden
Avanceret søgning
Søgning efter forældre
Alle Kirkegårde,
  alfabetisk
Hjælp til kort
Må man det ?
Om fotografering
Om siden
Dk-gravstens folder.
Danmarks-kortet
Søg på findgravsted.dk
  find gravsteds plasering

  In English
Find kirkegårdene
Sten fra Museer og ukendte steder
Museer-Ukendte
som er fundet stående på Museer m.v. Og billeder hvor kirkegården er ukendt, eller hele kirkegården ikke er fotograferet
Afdøde danskerer begravet i udlandet
Dansk fødte, begravet i Udlandet
De vil nu også kunne findes under Avanceret søgning.
Opd. Dec. 14
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 90
» Nyeste bruger: Otterup Lokalarkiv
Nyeste kirkegårde:
Fotograferede kirkegårde
2031 af 2307
navne ialt: 581158

Nyeste lagt på:
Tranbjerg
  Aarhus amt.
20/1
Hasle
  Aarhus amt.
5/1
Otterup, ny link
  Odense amt.
12/12
Hatting
  Vejle amt.
5/12
Fausing
  Randers amt.
1/12
Åstrup
  Haderslev amt.
17/11

Senest opdateret:
StorArden
  Aalborg amt
16/1
Rold
  Aalborg amt
3/1
Nørre Tranders
  Aalborg amt
27/11
Aars   Aalborg amt23/11
Grynderup & Kongens Tisted
  Aalborg amt
26/10
Website Security Test
Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Tips til Fotografering
      Her er først nogle gode råd til og gå rundt og fotografere, og herefter kommer der noget og selve fotograferingen (men det er ikke færdig)

Ofte stillede spørgsmål.

  • Må man fotografere en kirkegård?
    Ja, det må man gerne. Der er ingen regler i den kirkelige lovgivning der forbyder fotografering på en offentlig kirkegård. Dette kan der læse mere om under punktet ”Må man det ?”.

  • Henvender man sig nogen steder inden man går i gang?
    Nej ikke nødvendigvis. Fotografere man i weekenden er der ingen man kan henvende sig til. Kommer man en hverdag, kan man henvende sig til graveren, og snakke med ham. Han kan måske være behjælpelig med et oversigtkort over kirkegården, Jeg har så enkelte gange fået fortalt, at de har nogle gamle billeder, et par steder havde de billede af nedlagte gravsteder fra 1982 og frem, så jeg så har fået lov til at låne og scanne ind. Når jeg så har fået hele kirkegården skrevet ind, så har de også fået en kopi af det.

  • Hvorfor må man ikke tage de nyere gravsten (navne) med på nettet?
    Du må gerne fotografere dem, men de må ikke være "Søgbare". På Dk-gravsten har vi valgte fra starten i 2004 at følge arkivloven fra 1. juli 2003. Der er reglen for arkivaliernes tilgængelighed for afdøde, som er 10 år.
    Men d. 23 maj 2018 trådte EU databeskyttelsesforordning, eller GDPR, i kraft, se på Retsinformation.dk Som forkortet siger at personer som er døde for mindre en 10 år siden, IKKE må være søgbare, dvs. af man ikke må kunne søge efter dem, men en sten med 2 personer som er døde i dor eksempel i 1991 og 2020, se Henry og Gertrud (det er mine forældre), Henry døde i 1991 og du kan du søge og finde ham (Henry Vilhelm Sørensen), Gertrud kan du ikke søge efter, men selv om hun er død i 2020, så må du gerne se Gertrud, og hvad der står om hende på billedet.


  • Hvor lang tid tager det at fotografere en kirkegård?
    Det afhænger af kirkegårdens størrelse, men også hvor meget ens kamera har af hukommelse og ikke mindst batteriet. Det er næmmest og fotografere en hel kirkegård, på én gang, eller skal man af sted flere gange. Men hvis man tager landsby kirkegård, vil jeg sige at man skal regne med 1 – 4 timer. (nu har jeg selv en del erfaring, så jeg kan godt taget omk. 400 billeder i timen)

  • Hvor store er kirkegårdene?
    Det er meget forskelligt. Fra under 50 gravsteder op til over 10.000. En landsby kirkegård, er efter min erfaring ca. på 400 – 1200 billeder. Og en købstad kirkegård er noget større, med omkring 2-5.000, så den kan godt tage flere dage (man bliver også træt i armene).

  • Etik på en kirkegård og på gravstedet.
    Man skal opføre sig passende. Ikke komme og fotografere mens der er begravelse eller andre kirkelige handlinger, så vendt en times tid, så er det sikker over.
    Er der pårørende på et gravsted, så spring over den gang, og tag den senere et senere tidspunkt. Nogle besøgende kan også komme hen og spørge til hvad man laver, og så forklare jeg altid, at jeg fotografere alla sten, så vore efterkommere også kan se dem, selv om gravstedet er nedlagt, og alle jeg har mødt har syntes at det var en god ide, en enkelt har dog frabedt sig at deres sten kom på nettet, så det respektere man.
    Man passer naturligvis på at blomster, buske og andet ikke beskadiges, hvis det er nødvendig at betræde gravstedet.
    Ligger der en væltet blomst, må man gerne stille den op, evt. flytte den lidt, hvis den dækker for noget af teksten, inden man fotografere den. Ellers efterlades gravstedet som da man kom.

  • Godt at være to af sted.
    Det kan være en god ide at være to personer af sted til fotograferingen af en kirkegård. Der er nogle gange grene der skal holdes væk, som ellers spærrer for teksten på gravstenen som skal holdes. Det kan være svært både at fotografere og holde blomster på én gang, derfor er det en fordel at to af sted, men ikke en nødvendighed.

  • Hvilken opløsning skal man fotografere i?
    Mange nyere kameraer tager billeder i en opløsning på 18 Mb. eller mere, Men det behøver man ikke, hvis billederne bliver på 1-4 Mb. eller med størrelsen på omk. 2200 x 1600 pixel.
    Min mening er at man gerne må kunne se hele gravstenen, og så et billede af stenen, som kan læses. De pæneste billeder får man hvis, er lidt blomster med, så forår og sommer er at foretrække.